Skanska – Støvbekæmpelse knusemaskine
Vores opgave
Skanska arbejder konstant på at være på forkant med at opfylde aktuelle og kommende arbejdsmiljøkrav for bl.a. støv- og kvartsniveauer.
Ved vores første besøg på pladsen kunne vi se, at det forhåndenværende system, som var baseret på vævede slanger og ineffektive spraymundstykker, ikke opnåede den ønskede virkning af støvbekæmpelse. (Læs mere: Hvordan dimensionerer man et system til optimal støvbekæmpelse?)
Skanska var meget interesseret i at se nærmere på, hvordan vi sammen kunne sammensætte et effektivt system og dermed forbedre miljøet for medarbejderne. Reducerede støvniveauer indebærer også mindre slitage på maskiner og udstyr, hvilket medfører en øget levetid og færre driftsstop. Et andet ønske var også at mindske det samlede vandforbrug.